Margo

Vesterbro Torv og omegn er blevet en sand smeltedigel for spisesteder fra store dele af verden, men med en god vægt på Italien. Margo er et af de nye skud på stammen. Margo refererer til navnet på en ”Nonna” eller bedstemor på dansk.

Kokken taler da også rivende italiensk, da vi træder ind fra den voldsomme sommerregn og bliver tilbudt et viskestykke til at tørre det værste vand væk. Gæstfrihed og venlige tjenere er første tegn på Nonnas vilje. Med drinkskort i hånd nærmer vi os bordet og har hurtigt henholdsvis en klassisk og en husets eget design af en drink i hånden.

Man går op i drinks her. Menuen er overskuelig, og vinkortet ligeså, men med et godt udvalg. Vi går a la carte med beskeden om, at portionerne er delevenlige, og at vi godt kan få lidt flere af de helt vildt gode, sprøde croquetter med chimichuri mayonnaise, når vi nu skal dele.

Nonna har åbenbart også været i Argentina (hvorfra Chimichuri siges at stamme), og retterne er nok generelt lidt mere moderniserede og tilpasset det pulserende Vesterbro liv, end hvis de kom ufortolket fra Nonna, men de smager gennemgående dejligt. Især den kæmpestore raviolo med fyld af ossobuco, hvis sofritto (løg, gulerod, blegselleri og tomat) brager igennem i smagsintensitet. Det samme gælder ikke helt for pappardelleretten med hakket lam, som altid er en favorit, men som her mangler syre i gremolataen, der drukner lidt i saucens intense umami.

Vinkortet er ganske vist lille, men man kan næsten vælge en vin fra hvert et område i Italien, og vi ender med et glas nebiolo 2021, Valplazza Colline Novaresi fra Rovellotti i Piemonte til det tunge og et glas 2023 Vignaverde på grillo fra Marco De Bartoli fra Sicilien til det lettere. De holder max og viser, at Margo har god forstand på drikkevarer. Her er også lidt til den grønne smag med masser af sæsonens asparges, der kommer grillede med en parmesansovs med syltet citron og sennep og et godt drys piemontesiske hasselnødder.

Selv om de grønne sager er ret lette selv at lave, passer de godt ind i måltidet. Således er også radiccio salaten med appelsinskiver set før, men den er vendt med perfekt emulgeret dressing, der dækker hvert salatblad, som var det film. Citroner har en vis plads i dette køkken, og citronsorbeten serveret i den frosne skal på en amalfi citron sætter et værdigt punktum sammen med en korrekt udført tiramisu - alt serveret i meget god klasse.